
Årets lærerkandidater
Himmelev Gymnasium har hvert år flere lærere i pædagogikum. For at blive gymnasielærer skal man nemlig både have en lang videregående uddannelse fra universitetet og en pædagogisk overbygningsuddannelse, som består af både en praktisk og en teoretisk del.
Årets fem kandidater har netop afleveret den afsluttende eksamensopgave i teoretisk pædagogikum, og det foregik nogenlunde på samme måde, som vores elever kender så godt fra deres større skriftlige opgaver: Opgaverne skal afleveres på klokkeslæt til Ulla på kontoret.
Forud gik den praktiske del af pædagogikum som afsluttes med en slags eksamen i kunsten at undervise. Og vores fem kandidater bestod alle med flotte udtalelser.
Stort tillykke til Anne, Gitte, Kurt, Mona og Tina Maria!
Mød de fem pædagogikumkandidater her.
![]() |
| Det er rektor Johnny Vinkel, der overrækker pædagogikum-udtalelsen. Her er det Mona, der får papir på sine lærerkompetencer. |

