En studieretning med fokus på aktivitet og sundhed
- Er du interesseret i at angribe idræt fra flere vinkler?
- Er du interesseret i naturen og samspillet mellem de levende organismer - lige fra den mindste bakterie til dig selv?
- Er du interesseret i, hvordan din krop fungerer og reagerer under vidt forskellige forhold: F.eks. under bjergbestigning i højderne, når du sover, i eksamenssituationen eller andre stresssituationer, under ekstremt hårdt arbejde, under fødslen (kvinder, men også mænd!), under dykning og meget andet?
- Er du interesseret i, hvordan man udnytter viden til at fremstille livsvigtig medicin, og ikke mindst: hvordan den virker?
- Er du interesseret i, hvordan man kan forebygge og forhindre forurening?
- Er du interesseret i, hvordan man skaber guldmedaljevindere ved OL på lovlig og ulovlig vis?
- Er du interesseret i, hvordan man hurtigst muligt kommer sig efter sygdom, træning eller skader?
Så er studieretningen med biologi og idræt lige noget for dig. De to fag, idræt og biologi, er på en gang meget forskellige, men består samtidig af nogle overlappende fagområder, der giver fantastisk gode muligheder for et frugtbart samarbejde. Fagområder i de to fag udbygger og understøtter hinanden, så du får en bedre forståelse for selv kompliceret stof på et højt fagligt niveau.

I biologi arbejder vi blandt meget andet med genteknologi, planter, mikroorganismer, dyr og mennesker.
I idræt arbejder vi med mennesker. Her indgår også det samfundsvidenskabelige område, hvor man f.eks. arbejder med idrættens historiske udvikling og funktion i samfundet, idræt og medier samt idræt og vold.
I idræt arbejder vi med mennesker. Her indgår også det samfundsvidenskabelige område, hvor man f.eks. arbejder med idrættens historiske udvikling og funktion i samfundet, idræt og medier samt idræt og vold.

